Sidste års Ungebyråd. Nu skal der vælges nye medlemmer. Foto: Silkeborg Kommune

Silkeborg har fået en unge-borgmester

Silkeborgs ungebyråd var i går samlet for første gang efter valget i uge 40, og her blev byens borgmester og viceborgmestre valgt.

Lasse Thorsø Nielsen fra Virklund Skole slog 10 modkandidater og blev valgt som borgmester.

Anne Spaabæk Dippel fra Funder Skole og Alexander Prado Sørensen fra Kjellerup Skole blev valgt som henholdsvis 1. og 2. viceborgmestre.

Ungebyrådet består af 26 drenge og piger mellem 13 og 17 år. De skal selv debattere politiske emner, og så har de mulighed for at sende forslag direkte ind i de voksnes byråd eller politiske udvalg.

Ungebyrådet er foreløbig et toårigt forsøg, der er sammensat for første gang. Der skal være valg til ungebyrådet hvert år.

[caption id="attachment_8852" align="alignleft" width="615"]Anne Spaabæk, Lasse Thorsø (tv) og Alexander Prado. Foto: Silkeborg Kommune Anne Spaabæk, Lasse Thorsø (tv) og Alexander Prado. Foto: Silkeborg Kommune[/caption]