Indbrud hos tandlægerne på Torvet

Der var i nat indbrud hos tandlægerne på Torvet 9. Tyven fik kontanter med sig.

Indbruddet blev begået klokken 00.30 og begyndte med opbrydningen af en låseboks. Dermed fik tyven åbnet den automatiske glasdør.

Inde bag den blev to døre sparket op, før tyven til sidst stod i receptionen.

Han fandt frem til tandklinikkens pengekasser, der indeholdt et ukendt kontantbeløb og forlod stedet igen.

Har du set noget ved Torvet 9 i nat, kan du ringe til politiet på telefon 114.