27. november 2015 - 08:06 Skriv kommentar
Bilist trillede rundt i glat kurve
En 40-årig kvinde blev i går kørt til hospitalet i Viborg med skader på hænderne, efter hun trillede rundt i sin bil.
Klokken 07.30 kom kvinden kørende i sydgående retning ad Porskærvej nord for Resenbro, da hun i en kurve mistede herredømmet over sin bil på grund af glatføre.
Bilen røg ud i rabatten, væltede rundt og nedlagde et plankeværk.
Silkeborg Brand & Redning blev tilkaldt, fordi kvinden var fastklemt og taget skulle klippes af bilen.
Da den 40-årige var fri, blev hun kørt til skadestuen i Viborg, hvor hun blev behandlet for et par flænger i hænderne, men ellers var hun sluppet med almindelige knubs.