Foto: Thomas Juul/Juul Fotografi

SIF har ikke råd til mere tid i 1. division

Silkeborg har ikke råd til det nuværende setup, hvis klubben ikke rykker op i Superligaen.

Det siger Silkeborg IF's direktør, Kent Madsen skriver Ritzau.

En håndfuld klubber bejler til de tre oprykningspladser, og SIF vil holde høje med hvad de gør i vinterens transfervindue.

Kent Madsen siger ifølge Ritzau, at hvad vi kommer til at gøre afhænger af det økonomiske råderum.

- Vi presser citronen hårdt, da indtægterne er meget lavere i 1. division. Vi har ikke råd til dette setup, hvis vi ikke rykker op. Så der vil komme en konsekvens, hvis det ikke lykkes at sikre oprykning, siger Kent Madsen.

Silkeborg overvintrer på femtepladsen i 1. division med fire point op til Horsens på den oprykningsgivende tredjeplads. SIF har dog spillet en kamp færre.

- Det nytter ikke noget, at vi lader os friste, fordi en konkurrent gør noget offensivt, hvis vi ikke har penge til det. Man kommer ikke til at se os gøre noget hasarderet, siger SIF-direktøren.