Foto: Ole Mørk, Midtjysk Foto

BSV markerer jubilæum med turnering

BSV kan i denne sæson fejre sit 10-års jubilæum, og det markeres blandt andet med en jubilæumsdag og miniturnering lørdag den 6. februar.

BSV skal møde både Aalborg og Skjern Håndbold i den lille miniturnering, der spilles i Jysk Arena.

Der er tale om en ren venskabsturnering som opvarmning til Boxer Herreligaen, der begynder igen ugen efter.

Jubilæumsdagen vil byde på en masse forskellige aktiviteter for hele familien.

Bjerringbro-Silkeborg har til lejligheden fået udarbejdet en specialdesignet jubilæumstrøje. Kampene spilles i jubilæumstrøjen. Du kan ikke blot se trøjen, men kan også denne dag købe trøjen.

Håndboldaktiviteterne begynder klokken 12, når Bjerringbro-Silkeborg møder Aalborg Håndbold. Klokken 13.30 skal Aalborg og Skjern i aktion mod hinanden, og klokken 15 skal Bjerringbro Silkeborg så op mod Skjern.