11. januar 2016 - 09:13 Skriv kommentar
22-årig begik hærværk hos ekskæresten
En 22-årig mand blev i nat anholdt for at begå hærværk mod sin tidligere kærestes lejlighed.
Klokken 03.50 modtog politiet et opkald om, at den 22-årige mand ville ind til sin ekskæreste, der bor i Lyngbygade.
Kvinden ønskede ikke at lukke ham ind, men manden tog ikke afvisningen pænt. Han smadrede en rude ind til lejligheden.
Da politiet kom frem, blev den 22-årige sigtet for hærværk og anholdt.
Den unge mand blev løsladt igen tidligt i morges.
(Opdateret 12. januar 2016: Flere af de involverede parter har oplyst over for SilkeborgNyt, at manden kun er en bekendt, ikke en ekskæreste.)