De længste golf-slag til Silkeborg Ry
I golf tæller et put på to centimeter lige så meget som et slag fra tee-stedet på 300 meter.
Men for mange er det helt afgørende at kunne sende bolden så langt væk som muligt i første slag. Faktisk afholdes der mesterskaber i den disciplin verden over.
I maj kommer ”The Long Drivers European Tour” til Silkeborg, hvor Silkeborg Ry Golfklub bliver vært for en afdeling af turneringen, hvor deltagerne har specialiseret sig i at kunne sende bolden op mod en halv kilometer væk.
Turneringen foregår den 6.-7. maj i år på Kildebjerg Ry-banens hul 1, der med 523 meter er banens længste.
Verdens førende "long driver" Maurice Allen kommer til Danmark for at hente point i forsøget på at forsvare sin titel fra sidste sæson.
Alle kan i øvrigt være med i turneringen, der er åben.