Politiuniform Foto: www.politi.dk

Ingen kriminalitet: Folk holder sig inde

Politiet i Silkeborg har ikke registreret nogen kriminelle handlinger det seneste døgn.

- Der er ingenting på døgnrapporten, ingen indbrud, ingen færdselsuheld, ingenting, siger Keld Grosen Jensen fra det lokale politi.

Politiets døgnrapport kan godt indeholde sager, der ikke kommer ud til pressen, som eksempelvis husspektakler og de små færdselsforseelser. Men overtrædelser af straffeloven er det altså ikke blevet til.

- Det er januar måned, så folk holder sig åbenbart indendørs, siger Keld Grosen Jensen.

Sidst, der var en dag med en tom døgnrapport i Silkeborg, var i begyndelsen af september 2015.