Vil samle ind til ny SIF-målmager

Under overskriften ”Det er nu, der skal handles” har formanden for foreningen bag Nye Hede Rytmer, Oliver Zähringer startet en indsamling, så SIF kan købe en topangriber, der kan bombe SIF tilbage i Superligaen.

Målet for indsamlingen er 500.000 kroner, som skal være i hus senest 1. februar, hvor transfervinduet lukker.

Med tre oprykningspladser i år mod kun én i fremtiden, er det nu der kræves handling, og man kan blandt andet bidrage ved at deltage i auktioner over varer og ydelser, som er doneret af forretningslivet i Silkeborg.

Se hvordan du kan være med på facebook.com/sifsuperligaen.