Foto: www.politi.dk
Efterlyst 61-årig mand fundet i live
Politiet udsendte i dag ved 13-tiden en efterlysning af en 61-årig mand, der forsvandt fra sin bopæl sent i aftes eller i nat. Manden er fundet i live.
Først på eftermiddagen begyndte politiet at eftersøge den forsvundne mand i Virklund-området, hvor han bor og var gået fra til fods. Både betjente og hundepatruljer ledte efter manden.
Da 61-årige [Navn fjernet] kort før kl. 16 blev fundet, var han nedkølet. Han er indbragt til akutmodtagelsen på hospitalet i Horsens, oplyser politiet.
Politiet har endnu ikke et overblik i sagen. På vagtcentralen kan de endnu ikke oplyse, hvem der fandt den 61-årige.
[Navn fjernet] blev fundet i Virklund-området.
(opdateret kl. 16.12)
(opdateret 22. januar med fjernelse af navn og billede)