Torvecenter-afløser udskudt til 2020
I 2009 viste en analyse af detailhandlen i Silkeborg, at der var potentiale til et større butikscenter. Nu er centret udskudt til år 2020.
I forbindelse med Kommuneplan 2009 fik Silkeborg Kommune udarbejdet en analyse, der sagde god for et butikscenter. Året efter præsenterede entreprenør A. Enggaard A/S sin egen analyse og et forslag til et center, det skriver mja.dk.
Det var oprindeligt planen, at det nye center skulle stå færdig på Torvecentrets plads i løbet af 2014. Derfor står centret og helt tomt i dag.
Processen omkring det nye butikscenter er til gengæld trukket i langdrag.
Centerudvikler Mogens Pedersen fra Braaten + Pedersen siger til mja.dk, at der i Silkeborg er gået "Korsbæk" i den, hvilket sker i alle nye byer, selskabet kommer til.
Silkeborg Kommune vil ikke afvise, at der skal laves en ny analyse af detailhandlen, før der bygges et butikscenter.