Dizzy Mizz Lizzy er blandt de store navne, der skal være med til indvielsesfesten.

Rockmusik og motion til Vejfesten

Når motorvejsåbningen fejres med Danmarks Største Vejfest, så foregår det blandt andet med masser af rockmusik og motionsløb.

Hen over fire dage fra torsdag den 8. til søndag den 11. september foregår der forskellige arrangementer, før det hele kulminerer med selve åbningen den sidste eftermiddag.

Store musikalske navne som Dizzy Mizz Lizzy og DAD sørger for musikken, mens vi venter. Der vil være forskellige kulturelle begivenheder, og så har du mulighed for at motionere på motorvejen lørdag og søndag.

De forskellige arrangementer er fordelt mellem byen, Cirkuspladsen og selve motorvejen.

Det fulde program er under udvikling, men indtil videre er følgende programdele fastsat.

Torsdag den 8. september:
By-events i Silkeborg.

Fredag den 9. september:
By-events i Silkeborg.

Lørdag den 10. september:
Motionsarrangementer på motorvejen med mange forskellige distancer og discipliner, herunder løb, rulleski, rulleskøjter, walk og handicapidræt.
Koncert med DAD, Dizzy Mizz Lizzy, Christopher og Gnags med flere på Cirkuspladsen på Kastaniehøjvej.

Søndag den 11. september:
Cykelløb på motorvejen med flere distancer og discipliner.
Officiel vejåbning.

Du kan læse mere om arrangementet på hjemmesiden for Danmarks Største Vejfest, hvor du også kan købe koncertbilletter.