Genrefoto

To biler totalskadede i sammenstød

I går morges stødte to personbiler, fordi den ene fører fuldstændig overså den anden bil.

Klokken 07.15 holdt en 60-årig mand på Ansvej i Ans og orienterede sig. Han skulle ud på Århusvej.

Da den 60-årige mand mente, at han havde fri bane, satte han i gang og kørte ud på Århusvej.

Her kom en 54-årig mandlig bilist kørende mod øst.

Han forsøgte at undvige bilen, der ikke overholdt sin vigepligt, men det kunne ikke lade sig gøre.

Den 54-åriges bil ramte den 60-åriges på frontens venstre side.

Ingen af de to førere kom noget til, men de to biler blev totalskadede. Den ene bil lækkede kølervæske ud på vejen, så Midtjysk Brand & Redning blev kaldt til stedet for at rense vejen.