Foto: Jakob Vester

Brand i skorsten i Sejs

Der udbrød kort før klokken syv brand i en skorsten på Julsøvej i Sejs.

Midtjysk Brand & Redning fik meldingen kl. 06.59 og sendte indsatslederbilen og en sprøjte af sted.

Branden var ganske udramatisk og hurtigt slukket. Ilden bredte sig ikke til andre dele af bygningen.

Skorstensbrande er meget udbredte og skyldes et sodlag på indersiden af skorstenen, der pludselig antænder. Sodlaget kommer sjældent, hvis der fyres korrekt.

(opdateret kl. 08.31)