Spritbilist tilbageholdt på Århusvej
Vidner tilbageholdt lørdag eftermiddag en spritbilist, der var kørt galt på Århusvej i en stjålet bil.
Klokken 17.40 kom den 33-årige mand kørende ind ad Århusvej, da han i en kurve mistede herredømmet, kørte ud på et græsareal og ramte en lygtepæl.
Nogle vidner på stedet kom den 33-årige til undsætning, men da de blev klar over, at han var uskadt og alkoholpåvirket, tilkaldt de politiet og tilbageholdt manden.
Den 33-årige blev testet med alkometer, da politiet kom frem, og det viste da også en promille over grænsen på 0,5.
Spritbilisten var i forvejen frakendt kørekortet, så han blev også sigtet for at køre i frakendelsestiden.
Det viste sig, at den 33-årige ikke havde fået lov til at låne den bil, som han kørte i. Derfor blev han sigtet for biltyveri.