26. april 2016 - 07:20 Skriv kommentar
Foto: Margrethe Løkkegaard
SIF-talenter udtaget til U18-landsholdet
To af SIF's store talenter, Mads Emil Madsen og Nicklas Røjkjær, er udtaget til det danske U18-landshold, der spiller dobbeltlandskamp mod Montenegro i næste måned, det skriver klubben på sin hjemmeside.
U18-holdet spiller mod Montenegro den 10. og 12. maj i den montenegrinske by Podgorica.
Nicklas Røjkjær har 23 gange tidligere været udtaget til et ungdomslandshold, fire af dem til U18-landsholdet, mens det kun er anden gang, at Mads Emil Madsen er med i truppen.
Mads Emil har dog endnu sin debut på banen til gode.