Foto: Silkeborg Kommune

Entreprenørgården har slanket sig

Ansatte på Entreprenørgården har samlet tabt 134 kilo på tre måneder. Det er det foreløbige resultat af et stort sundhedsprojekt på arbejdspladsen, der er sat i værk i samarbejde med kommunens sundhedshus.

Ifølge mja.dk har 57 medarbejdere deltaget i projektet, der har budt på masser af motion og masser af grønt og frugt.

Et af målene med projektet var at få færre sygefraværsdage, og det ser ud til at være lykkedes.

Entreprenørchef Asbjørn Dam Jørgensen siger til mja.dk, at sygefraværet er faldet til en tredjedel i forhold til første kvartal sidste år og tilføjer, at mere sundhed skal give overskud, så man også har det godt, når man bliver ældre.