Foto: Rigspolitiet

Narkosælger fængslet i fire uger

En 23-årig mand skal de næste fire uger blive i fængsel, mens politiet efterforsker en sag om narkosalg på Århusbakken.

Den 23-årige mand blev anholdt i går formiddag og fremstillet i grundlovsforhør for lukkede døre i dag.

Politiet fandt tilbage i marts et større parti narko i en lejlighed på Hjejlevej. 106 gram amfetamin, 321 ecstasy-piller, 6 gram ecstasy-pulver og 6 gram ketamin gemte sig i lejligheden. Politiet har indtil nu holdt fundet af stofferne hemmeligt.

Den 23-årige mand blev i går anholdt i Ikast i forbindelse med narkofundet på Hjejlevej.

Han er sigtet for salg af stofferne. Strafferammen er op til 10 års fængsel.