Foto: Margrethe Løkkegaard

Søndag skal Køge ha’ bank

På søndag spiller SIF en vigtig hjemmekamp i Bet25-ligaen mod HB Køge. Det er en af den slags kampe, der skal vindes, hvis forhåbningerne om at ende på en af de tre oprykningspladser, skal indfries.

Vejle gjorde det lidt nemmere for Silkeborg ved kun at spille 0-0 i deres hjemmekamp mod Fredericia i går. Vejle havde ellers med en sejr mulighed for at overhale SIF i tabellen, men i stedet kan SIF nu glæde sig over at være et point foran Vejle – endda med en kamp færre.

Med en sejr på søndag over HB Køge kan SIF lægge yderligere afstand til Vejle, og med større sindsro imødese de sidste fire kampe mod henholdsvis Skive, Fredericia, Horsens og Vejle.