23-årig kørte med kokain i blodet

Politiet fangede i går en bilist, der tilsyneladende kørte rundt i vores område med stoffer i blodet.

John Toft fra Silkeborg Politi fortæller at en patrulje kort efter klokken 18:00 bragte en bil til standsning i Bios Gård.

Bilen blev ført af en 23-årig mand fra Silkeborg, der nu står til en alvorlig bøde og frakendelse af kørekortet.

Det sker hvis en blodprøve bekræfter politiets narkometer, der gav udslag for, at den 23-årige havde kokain i blodet da han blev standset.