Flere tyverier og indbrud i vores område

Silkeborg Politi fik i går en række anmeldelser om tyveri og indbrud i vores område.

Blandt andet forsvandt der i weekenden en nummerplade til en påhængsvogn fra en autoforhandler på Linåvej. Nummerpladen hedder TJ 3490.

Ejeren af en lilla og grå Yamaha-knallert har anmeldt, at den i weekenden blev stjålet fra en adresse på Narvikvej i Gødvad. Knallerten, der har nummerpladen AB137, var låst med både ratlås og kædelås.

En familie på Byvej i Bryrup kom hjem og opdagede at deres Weber gasgrill og Weber rygeovn var blevet stjålet fra terrassen. Grillen er af modellen E330 Spite og rygeovnen er en ”Smokey Montana”.

Ved et indbrud i en tandlægekonsultation på Østergade i kristihimmelfartsdagene, blev der stjålet nogle mønter fra en kaffekasse, og nogen har stjålet to Husqvarna buskryddere under et indbrud i en garage på Platanvej i weekenden.

Ved du noget, så ring til politiet og fortæl om det på 114.