To virksomheder udsat for indbrud

I nat gik indbrudsalarmen hos én virksomhed, mens en anden anmeldte et indbrud i går. Fremgangsmåden var den samme begge steder.

Klokken 00.40 i nat gik alarmen hos en virksomhed på Bredhøjvej.

Indbrudstyven havde brudt hoveddøren op med et koben og været inde i bygningen. Der er endnu ikke overblik over, hvad der blev stjålet, oplyser politiet.

I Knudlund havde Go-Kart Centeret på Knudlundvej mellem mandag aften og tirsdag morgen indbrud. Her blev hoveddøren ligeledes brudt op med et koben.

Ifølge politiet er det uvist, om der blev stjålet noget fra Go-Kart Centeret.

Har du set noget, der kan hænge sammen med indbruddene, kan du tippe politiet på telefon 114.