Foto: Museum Silkeborg

Tollundmanden skal have mere plads

Tollundmanden skal have mere plads, så Museum Silkeborg planlægger en tilbygning til Hovedgården inden for en kortere årrække, det skriver mja.dk.

Ole Nielsen, der er direktør på Museum Silkeborg, siger til netavisen, at der bliver mere brug for plads, end i dag.

- Det er 25 år siden, at der senest blev bygget til Hovedgården, og det var en god løsning i forhold til tidligere tider. Men nu er der behov for mere plads og til at kunne fortælle historien på en anden måde, som matcher den tid, vi lever i, siger Ole Nielsen.

Eftersom Tollundmanden suverænt er Museum Silkeborgs største turistmagnet, er det ham og udstillinger om den tid han levede i, Jernalderen, der skal have mere plads på museet.

Ifølge mja.dk har Silkeborg Kommune givet en million kroner til projektet.