Pressebillede

Gratis koncert med Prinsens Musikkorps

Nu har alle borgere igen mulighed for en gratis musik i Indelukket, når Prinsens Musikkorps og lokale musikere giver koncert.

Silkeborg Classic og Kommunen inviterer søndag den 19. juni til koncerter hele eftermiddagen.

Temaet for årets koncert er opera og operette, og i den anledning får Prinsens Musikkorps selskab af solisterne Kiki Brandt (sopran), Jesper Buhl (tenor) og Ole Andersen (trompet).

Der er fri entré, og det hele begynder kl. 13.45 med skolernes blæseorkestre. Koncerterne foregår under åben himmel.

Program for dagen
13.45: Skolernes blæseorkestre tager imod publikum med stemningsmusik.
14.40: Velkomst ved konferencier, Kultur- og borgerservicechef John Bøgelund Frederiksen.
14.45: Silkeborg Motetkor
15.00: Prinsens Musikkorps 1. del
15.45: Pause
16.05: Prinsens Musikkorps 2. del
17.00: Tak for i dag.