Foto: Genrebillede

Oplev prisbelønnet actionsportsfilm

Thor F. Jensen og Kay Polaniok har fået det Rød-Hvide Bånd. Det har de fået, fordi de har sejlet Danmark rundt i havkajak og fulgt bestemte regler.

En af reglerne er blandt andet, at roerne skal klare sig selv på turen og ikke må modtage provision eller hjælp ude fra.

Oplevelsen af at sejle langs Danmarks kyst og de udfordringer, der kan høre med, filmede de, og det resulterede i en film, der blev belønnet med prisen Årets Danske Actionsportsfilm til Danish Adventure Film Festival i december sidste år.

Filmen har interesserede nu mulighed for at se til et arrangement Eventyrsport på Viborgvej har planlagt.

Udover at se filmen, kan deltagerne få detaljer at vide, som ikke kom med i filmen og til sidst kan de stille spørgsmål til Thor og Kay.

Aftenen løber af stablen den 21. juni klokken 18.30 til 21.00 hos Eventyrsport, Viborgvej 19 B. Du skal tilmelde dig her.