Genrefoto

En weekend med flere trafikuheld

Der har i weekenden være flere uheld, hvor det ene af dem endte i en personskade og de to andre slap med materielle skader.

Første uheld foregik lørdag klokken 17.13, hvor en 30-årig kvinde kørte ud fra Porskærvej og hen på Resendalvej. Kvinden, der kommer fra Silkeborg, havde ubetinget vigepligt, men kørte ud foran en 33-årig mand og rammer hans bil.

De to bilister slap dog for personskader, men bilerne slap ikke.

Frontalt uheld
Næsten tre timer senere kørte to biler frontalt sammen, men slap ret heldigt fra det.

En ene bilist var en 19-årig kvinde, som kørte ad Nordre Ringvej mod vest. Efter hun passerede Ansvej kørte hun over i modsatte kørebane, hvor hun rammer direkte ind i en modkørende bil, der blev kørt af en 30-årig mand fra Aarhus.

Efter de stødte frontalt sammen, endte begge biler i den sydlige rabat, men igen uden personskader. Bilerne fik dog skrammer.

Ifølge politiet kunne det godt virke som om, at kvinden ikke var helt opmærksom på at køre bil.

Brækket kraveben
Søndag eftermiddag klokken 16.13 brækkede en mandlig motorcyklist sit kraveben efter et uheld ved jernbaneoverskæringen ved Frederiksberggade og Jernbanegade.

Den 59-årige motorcyklist overså en 24-årig bilist, der holdt stille for at dreje til højre. Motorcyklisten så for sent, at bilist holdt stille, bremsede hårdt op, hvorefter han væltede og gled ind i den 24-årige bilist.

Fordi det var ved jernbaneoverskæringen, det hele skete, bad man Banedanmark holde igen med togene til han blev fjernet.