Genrefoto

To biler stødte sammen på Oslovej

En 31-årig kvindelig bilist overså i går en modkørende bil på Oslovej i Gødvad og svingede lige ind foran.

Kvinden kom ved 8.15-tiden kørende ned ad Oslovej, da hun skulle til venstre ind ad Stavangervej.

Den 31-årige kvinde overså fuldstændig en modkørende bil og gennemførte sit sving med det resultat, at de to stødte sammen.

Hverken kvinden eller den 22-årige mandlige fører i den anden bil kom noget til, men der skete materielle skader.

Politiet har sigtet kvinden for overtrædelse af sin vigepligt, og hun kan forvente en bøde og en ny køreprøve.