BSV vandt den første DM-finale stort

Bjerringbro-Silkeborg vandt her til aften den første af to DM-finaler mod Team Tvis Holstebro. En propfyldt Jysk Arena så hjemmeholdet sejre med 27-20.

Begge hold kom ud til kampen med skarpt spil, og selvom kampen virkede lige, gjorde BSV's Søren Rasmussen en kæmpe forskel. Han leverede adskillige pragtredninger i første halvleg, og midt i halvlegen var BSV foran med fem mål.

Team Tvis Holstebro brugte sin anden timeout tidligt i første halvleg, men det nyttede ikke. BSV fortsatte med et højt niveau i både forsvaret og angrebet og gik til pause med en føring på seks mål, 16-10.

TTH kom ud fra pausen med en masse energi og leverede de tre første scoringer, men BSV-heltene kom hurtigt tilbage og holdt en føringen på fire-fem mål det næste kvarters tid.

Med 14 minutter tilbage af kampen rykkede BSV og fik en føring på syv mål.

En forskel på syv mål blev også slutresultatet, så nu er udgangspunktet godt for returkampen. BSV vandt kampen med 27-20 foran 2845 tilskuere.

Returkampen spilles på lørdag kl. 20.00 i Gråkjær Arena i Holstebro.