DM-guld betyder farvel til Øris’ skæg

I aften spilles det første af to opgør, der skal afgøre, hvem der vinder Danmarksmesterskabet i herrehåndbold, når Bjerringbro-Silkeborg møder Team Tvis Holstebro på hjemmebanen Jysk Arena.

Anden og sidste kamp i opgøret spilles på lørdag i Holstebro.

Uanset hvem der vinder Danmarksmesterskabet bliver det en historisk begivenhed, for hverken BSV eller Team Tvis har før vundet DM-guld.

BSV's stærke back Nikolaj Øris er med i en finale for tredje gang, og han håber, det nu er lykkens gang.

Måske for at sætte yderligere pres på sig selv har Nikolaj Øris lovet fans og sponsorer, at hans flotte og ikoniske skæg ryger, hvis DM-guldet kommer i hus.

Kampen starter i aften klokken 21.00, og vises direkte på TV2.