Foto: Bjarne Bergius Hermansen/DR

DR Symfoniorkestret spiller i Indelukket

Lørdag den 11. juni giver DR Symfoniorkestret med solister en gratis koncert i Indelukket. Samme dag skal de spille til Sanne og Simons bryllup i Silkeborg.

Sanne Münter og Simon Madsen vandt tidligere på året en konkurrence fra DR P4 om at få DR Symfoniorkestret og DR Vokalensemblet som underholdning til deres bryllup.

Parret, der bor i Ry, skal giftes i Alderslyst Kirke, og som en del af pakken spiller Symfoniorkestret en gratis koncert i Indelukket.

- Et bryllup skal jo være lidt fint, så vi er glade for, at orkestret og ensemblet vil være med. Vi er ikke dem, der fylder de første rækker til klassiske koncerter, men vi lytter til det derhjemme, når vi spiser middag, siger Simon Madsen til DR.

Koncerten bliver en fortælling om Sanne og Simons kærlighedshistorie og indeholder musik af store komponister som Edvard Grieg og Carl Nielsen og så champagnegaloppen

Den gratis koncert begynder klokken 15.00 lørdag den 11. juni og varer cirka 40 minutter.

[caption id="attachment_13567" align="alignleft" width="593"]Simon og Sanne har været sammen i syv år, og inden de lærte hinanden rigtigt at kende, skrev de sammen på internettjenesten Arto. Dengang var de teenagere på blot 17 og 19 år. (Privatfoto) Simon og Sanne har været sammen i syv år, og inden de lærte hinanden rigtigt at kende, skrev de sammen på internettjenesten Arto. Dengang var de teenagere på blot 17 og 19 år. (Privatfoto)[/caption]