Politibil Foto: www.politi.dk

Dyrt værktøj stjålet fra motorvejsbyggeriet

En ulåst container med dyrt værktøj fik i går besøg af en eller flere tyveknægte.

Klokken 6.30 mødte personalet ved motorvejsbyggeriet ind på Kejlstrupvej, hvor de åbnede en container med værktøj, som de skulle bruge i løbet af dagen.

Mens de gik og arbejdede luskede en tyv sig ind og stjal en diamantboremaskine og en rotorlaser.

- Der er ikke nogen, der har set noget, men de to ting har en samlet værdi på 22.000 kroner, siger Morten Kjær Andersen fra politiet i Silkeborg.

Tyveriet blev opdaget ved middagstid, så det er sket i løbet af cirka fem timer.