Udebane-finalen vises på storskærm

Onsdag aften kogte JYSK Arena i begejstring, da Bjerringbro-Silkeborg tog første stik i DM-finalen med en sejr på 27-20 på hjemmebane over Team Tvis Holstebro.

Har du ikke sikret dig en billet til den afgørende returkamp i Holstebro i morgen, kan du måske alligevel komme til at opleve samme fantastiske stemning i Jysk Arena igen.

Bjerringbro-Silkeborgs hovedsponsor, Grundfos, har nemlig sørget for, at alle interesserede kan møde op i JYSK Arena og se den anden finalekamp på en 4 x 6 meter storskærm.

Dørene åbner klokken 19.00, og Grundfos er giver den første øl eller vand til alle, der kommer og er en del af finalefesten.

Kampen mellem Team Tvis Holstebro og Bjerringbro-Silkeborg begynder kl. 20.00, og cirka halvanden time senere har vi fundet en dansk mester.

Program for DM-finalen på storskærm i JYSK Arena lørdag aften:
Kl. 19.00 Dørene åbner og Grundfos giver den første øl eller vand.
Kl. 20.00 Kampstart mellem Team Tvis Holstebro og Bjerringbro-Silkeborg
Cirka kl. 21.30 En ny Danmarksmester er fundet.