Genrefoto

Bøde for at skjule identitet på uheldsbilist

En ukendt bilist kørte tidligt i går morges galt på den smalle vej Lystrupmindevej tæt ved Bryrup.

Chaufføren efterlod bilen hvor den havnede, nemlig op ad et træ i en skarp kurve. Inden bilen ramte træet, nedlagde den det skilt, der skulle advare mod det farlige sving.

Bilen var ikke indregistreret, men politiet fandt ud af, at den tilhører en 24-årig mand, der bor i nærheden.

Han ville imidlertid ikke oplyse, hvem der havde kørt bilen på uheldstidspunktet, så det får han bøde for.