Foto: Esben Stenfeldt

Noget Bedre vender tilbage næste år

Den alternative og gratis festival Noget Bedre vender tilbage til næste år, det offentliggjorde festivalen lørdag aften.

Noget Bedre begyndte i torsdags og bød over tre dage på 31 forskellige musikalske optrædener.

Lige før det sidste navn, Diverting Vibes, gik på scenen ved midnatstid lørdag, kunne Rasmus Sitarz fra festivalens bestyrelse fortælle, at næste års festival var sikret.

Noget Bedre er non-profit og gratis for publikum, men der bliver under festivalens solgt støttearmbånd og andre støttegenstande, og det lå altså fast lørdag aften, at festivalen var økonomisk sikret.

Samtidig med beskeden om en festival næste år, satte festivalen også prisen på en fadøl ned - noget der vakte jubel.

Næste års udgave bliver fjerde år i træk med Noget Bedre Festival.