Foto: www.politi.dk

FCM-fans overfaldt SIF-fans med børn

Midt- og Vestjyllands Politi måtte sidst på eftermiddagen i går trække stavene for at dæmpe gemytterne, efter at fans fra FC Midtjylland helt umotiveret overfaldt en gruppe fans fra Silkeborg IF.

Gruppen af SIF-tilhængere, der var helt almindelige fans med flere børn iblandt, var på vej hjem, da de ved Søndre Anlæg pludselig blev udsat for et bagholdsangreb af aggressive FCM-fans.

Ekstra Bladet skriver, at der angiveligt var tale omkring 20-30 mennesker i hver lejr. Der blev blandt andet brugt kasteskyts mod Silkeborgs fans, men der ikke meldinger om, at nogen er kommet til skade. Ekstra Bladet erfarer også, at flere af FC Midtjyllands fans bar tandbeskyttere.

Vagtchef Gert Høgh siger til avisen, at der efterfølgende opstod noget slagsmål, som politiet forsøgte at få stoppet ved at trække stavene.

Vagtchefen siger ifølge mja.dk, at også en togkontrollør udsat for vold, og at politiet foreløbig har anholdt en enkelt person.

Ekstra Bladet skriver at 11 er blevet sigtet for overtrædelse af ordensbekendtgørelsen, og at politiet efter kampen og overfaldene, har været i dialog med FCM’s sikkerhedschef.

De sigtede vil nu få karantæne i fremtidige kampe.