Foto: Rigspolitiet

Dobbelt narkopåvirket bilist taget

I en rus af to narkotiske stoffer blev en 41-årig mand i går standset i bil af politiet.

Den lokale mand blev standset i Frederiksberggade sidst på eftermiddagen og testet med politiets mobile narkometer.

Testen gav udslag for både amfetamin og det stærkere metamfetamin, så manden blev sigtet for at køre i narkopåvirket tilstand, anholdt og taget med til en blodprøve.

Hvis blodprøven bekræfter resultatet fra narkometertesten, står den 41-årige mand til en flerårig frakendelse af kørekortet og en stor bøde.