08. august 2016 - 08:35 Skriv kommentar
Fødselsdags-bilist standset uden kørekort
Politiet standsede fredag formiddag en kvindelig bilist uden kørekort på hendes fødselsdag.
Den 41-årige kvinde blev standset på Søvej ved 11-tiden, og det er anden gang på en uge, at hun bliver standset i bil, selvom hun intet kørekort har.
Kvinden er tidligere frakendt kørekortet, men har udstået frakendelsestiden, så hun kan generhverve kørekortet. Det har den 41-årige kvinde bare ikke gjort.
- Nu læner hun sig op af at skulle af med bilen, siger Flemming Just fra politiet i Silkeborg.
Hvis hun bliver standset i bil en tredje gang inden for de næste tre år, kan politiet beslaglægge bilen.