Foto: Esben Stenfeldt

Havnefesten og pælesidning er i gang

Havnefest Silkeborg 2016 er kommet i gang, og det samme er pælesidning på Havnen.

Klokken 21 gik Danseorkestret på scenen til det første af to sæt, der bringer hits som Regndans og Kom tilbage nu til Silkeborg. Mens der var godt fyldt i teltet, var historien en anden på resten af Havnen og i tivoliet på Søtorvet, her er silkeborgenserne udeblevet.

Før musikken begyndte at spille, havde tre deltagere i pælesidningskonkurrencen sat sig til rette. Nu skal de sidde på toppen af hver deres pæl så længe som muligt. Den sidste tilbageværende eller de tilbageværende natten til søndag kl. 01.00 vinder 10.000 kroner og et weekendophold. Deltagerne har to toiletpauser i døgnet, men ellers skal de blive i pælen.

I morgen fortsætter Havnefesten med amerikansk tema, mens den står på dansk musik og BSV lørdag.

havnefest-silkeborg-paelesidning