De tidligere lokaler på hjørnet af Møllegade og Amaliegade. Fra i morgen hedder adressen Søndergade 19. Foto: Handelsskolen Silkeborg Business College

Butikken får nyt navn og webshop

Der er ændringer på vej for Handelsskolens elevbutik Butikken. De har officielt ændret navnet til SBC-Shoppen (SBC står for Silkeborg Business College) og er i gang med at starte en webshop under samme navn.

Webshoppen forventes at være oppe medio september, og i morgen er der 'grand re-opening' kl. 11-17.30 i nye fysiske lokaler i Søndergade 19.

Der vil være køtilbud, taler og snacks i løbet af dagen.

Handelsskolens elevbutik fungerer som læringssted for de studerende, og bruges som midlertidig praktikplads, hvis eleverne mangler en sådan. De skal dog stadig søge 'rigtig' praktikplads, mens de er i butikken.

Hver måned doneres overskuddet fra butikken til et velgørende formål i Silkeborg omegn.