Ida og Oskar er i biografen med deres mormor og morfar. Foto: Marie-Louise Kjær
Hvad skal du lave i efterårsferien?
Normalt er der stille i en biograf en mandag formiddag, men ikke i dag. Det er dag ét i skolernes efterårsferie, poderne har fri og skal underholdes. Vejret udenfor er gråt og fugtigt og det virker derfor perfekt, at biografen hver dag i ferien viser hele fem børnefilm kl. 10 om formiddagen.
Silkeborg Nyt har spurgt fire familier, hvilken film de skal se, og hvad de ellers har af planer for ferien.
Rikke Gam Lauritsen med døtrene Sofie og Matilde på 9 og 7 år.
Hvad skal I se i dag?
Vi skal se Trolls, svarer Sofie.
Hvad skal I ellers lave i efterårsferien?
- Bagefter skal vi på café - en rigtig pigetur. Så skal vi ud og finde ørenringe til Matilde, der næsten lige har fået huller i ørerne
Sofie skal overnatte hos en veninde, hvor de skal skære græskar og bage småkager, og på søndag skal vi se Klokkeren fra Notre Dame på Fredericia Teater.
Lissi Dalgas med børnebørnene Luka og Isabella på 11 og 10 år.
Hvad skal I se i dag?
- Trolls
Hvad skal I ellers lave i efterårsferien?
- Isabella skal til ridning og i sommerland og Luka skal lege med en ven.
Farmor Lissi fortæller, at hun har en del andre børnebørn at aktivere i ferien.
Tina Lyngsø med datteren Frida på seks år.
Hvad skal I se i dag?
- Trolls.
Hvad skal I ellers lave i efterårsferien?
- På onsdag skal vi til Lille Nørd-show i Aqua.
Niels og Dorthe Thomsen med børnebørnene Ida på seks og Oskar på fire.
Hvad skal I se i dag?
- Vi skal se Kæledyrenes Hemmelige Liv.
Hvad skal I ellers lave i efterårsferien?
Oskar fortæller, at han skal lege med Lego. Isabella skal i biografen igen fredag, hvor hun skal se Trolls.