Foto: Søren Rasmussen

Politiet efterlyser mulige voldtægtsvidner

Politiet i Silkeborg vil meget gerne i kontakt med en familie med hund, som gik på Ansvej omkring gerningstidspunktet for voldtægten søndag aften.

Det var konkret søndag den 30. oktober klokken 18.45, og det drejer sig om området ved Ansvej omkring stikvejen "Ved Skrænten" og busstoppestedet nær Andetorvet.

Et eksisterende vidne så familien på det tidspunkt.

Andre der var i området omkring gerningstidspunktet må også gerne henvende sig til politiet, også selvom de ikke umiddelbart mener at kunne bidrage med oplysninger.

Hvis du ved, hvem familien er, eller du selv var til stedet i området, kan du hjælpe politiet med opklaringen ved at give et kald på telefon 114.