To nye påsatte brande i Alderslyst

Meget tyder på, at der er en pyroman på spil. Lørdag aften rykkede brandfolk ud for at slukke to påsatte brande på Lupinvej. Før weekenden var der to lignende brande på henholdsvis Lupinvej og Lindeparken i Alderslyst.

Den første af lørdagens brande blev anmeldt kl. 21.25, hvor der var ild i en affaldscontainer på Lupinvej.

Det samme var tilfældet klokken 22.28, da den anden anmeldelse kom.

Begge brande blev slukket hurtigt og ingen personer kom noget til.

Politiet formoder, at begge brande var påsat, især set i lyset af de to containerbrande i samme område før weekenden.

Har du set noget til en mulig gerningsmand eller gerningsmænd, kan du fortælle politiet om det på telefon 114.