Foto: AP Photo/Michael Probst

Jyske Bank: Det er voldsomt

Onsdag nat og morgen var folk i arbejde i Jyske Banks handelsafdeling på Vestergade for at følge det amerikanske præsidentvalg.

Chefanalytiker Kim Fæster er manden, som hele året følger udviklingen i amerikansk økonomi og politik, og i lighed med de fleste andre kom Trump-sejren noget bag på ham.

Og udsigten til Donald Trump som ny præsident medførte voldsom påvirkning af de finansielle markeder.

- For at sige det mildt er de finansielle markeder temmeligt påvirkede. Der er massive kursfald hele vejen rundt. De amerikanske aktier falder temmelig markant, og den mexicanske peso får massivt tæsk, siger Kim Fæster.

I Jyske Bank forberedte man sig natten og morgenen igennem på at informere investorerne om den dramatiske markedsudvikling.

- Vi er en masse mennesker på arbejde, og vi er i fuld gang med at orientere kunderne. De er nødt til af forholde sig til en ny situation, specielt faldet i de amerikanske aktier, lød det onsdag morgen fra Kim Fæster