Politiet efterlyser vidner til stort tøj-kup mod Mr

Politiet i Silkeborg er i gang med at indsamle video-overvågning fra butikker omkring »Mr Silkeborg« på Vestergade og efterlyser også fortsat vidner til indbruddet.

Foreløbig har ingen vidner til indbruddet meldt sig.

Det fandt sted natten til torsdag klokken 02.19. Ukendte gerningsmænd slap væk med jakker og poloshirts til flere hundrede tusinde kroner.

Politiet i Silkeborg skal nærstudere video-bånd fra området for at blive klogere på gerningsmændenes færden og flugtkøretøj.

Politiet vil på telefon 114 meget gerne høre fra vidner til indbruddet.