Foto: Colourbox

Scooter-kører væltede på Nørrevænget

En 27-årig mand fra Silkeborg tog torsdag eftermiddag en flyvetur ud over styret på sin scooter på Nørrevænget i Silkeborg.

Uheldet skete klokken 16.26, da en bil ført af en 18-årig kvinde fra Silkeborg skulle svinge til højre ind til McDonalds.

Hun overså scooteren, som kørte i samme retning på cykelstien, og drejede ind foran scooteren. Den 27-årige stødte ikke ind i bilen. Han blokerede sin forbremse med det resultat, at han fløj fremover og ned på jorden.

Politiet i Silkeborg oplyser, at manden fik knubs og skrammer. Bilisten blev sigtet for ikke at overholde sin vigepligt.