SIF-spiller får ophævet kontrakt

Angriberen Marcus Solberg og Silkeborg IF er blevet enige om at ophæve parternes aftale ved udgangen af 2016. Dermed stopper Solberg i SIF et halvt år før hans kontrakt oprindeligt udløb.

- Vi er enige om, at det er den bedste løsning for alle parter. Det er vigtigt for mig at få spilletid, så jeg kan fortsætte min udvikling, og det er der ikke umiddelbart udsigt til i SIF, siger Marcus Solberg.

Angriberen, der kom til SIF på en fri transfer fra AGF i sommeren 2015, har siden april været udlejet til den islandske klub Fjölnir, hovr han har haft pæn succes og masser af spilletid. Derfor fortsætter han karrieren i den islandske klub, som han har skrevet en et-årig kontrakt med gældende fra 1. januar.

- Jeg er rigtig glad for den tid, jeg har haft i SIF. Selvfølgelig blev det ikke til det, jeg havde håbet, men jeg har lært meget og udviklet mig, og jeg har også nåede at spille nogle gode kampe og score et par vigtige mål, siger Marcus Solberg, der er noteret for 16 kampe og to mål for SIF.

Begge mål blev scoret i efteråret 2015 mod henoldsvis Roskilde og Næstved. I Roskilde gjorde han det til 2-1 for SIF i en kamp, der sluttede 2-2, mens han ugen efter mod Næstved udlignede til slutresultatet 1-1.

- Nu er jeg klar til at tage næste skridt i karrieren, og jeg glæder mig enormt meget til næste sæson i Island, siger Solberg.
Marcus Solberg vil indtil december fortsat træne med SIF’s A-trup, som han har gjort siden han returnerede efter den islandske sæsonafslutning