Design-indbrud i Sejs: Nabo så indbrudstyv med pandelampe

En beboer på Bynkevej i Sejs blev natten til søndag omkring klokken 03.40 vækket af et større brag.

Det viste sig at være lyden fra en indbrud hos naboen.

Her nåede beboeren at se indbrudstyven, som løb rundt med en pandelampe. Politiet blev tilkaldt, men nåede ikke frem til stedet, før tyven var stukket af i bil.

Fra huset på Bynkevej blev der blandt andet stjålet fire Y-stole, en Arne Jacobsen standerlampe, to væglamper, en PH-bordlampe og en kopi af en lampe af mærket »Koglen«.