Flere 2 minus 1 veje på vej

Flere 2 minus 1 veje er med i den kommende trafiksikkerhedsplan for Silkeborg Kommune. Denne gang i byområder.

Vejtypen har givet cyklister og fodgængere mere plads på 23 kilometer landevej i Silkeborg Kommune. Nu er der lagt op til, at bilisterne fremover også må dele én kørebane i flere byområder.

- 2 minus 1 vejene har sænket hastigheden på landevejene. De giver cyklisterne mere plads, og lavere fart øger trafiksikkerheden. Hidtil har vi mest brugt det mellem to landsbyer, men nu kunne vi tænke os at gå skridtet videre og afprøve 2 minus 1 veje i byområder uden for Silkeborg by, siger formand for vej- og trafikudvalget i Silkeborg Kommune Frank Borch-Olsen (K).

Den første lokale 2 minus 1 vej blev indviet for godt fire år siden