Foto: Jens Anker Tvedebrink

Cyklist slap billigt fra påkørsel af bil

En 42-årig cyklist stødte mandag morgen klokken 7.30 sammen med en bil på Nørreskov Bakke i Silkeborg.
Manden cyklede mod syd. Bilen kørte i modsat retning og skulle ud for Nørreskov Bakke 29a svinge til venstre.
Bilisten, en 50-årig kvinde, overså cyklisten og drejede ind foran ham, så et sammenstød var uundgåeligt.
Manden røg i jorden, og efter uheldet klagede han over smerter i den ene fod.
Han var dog ikke mere medtaget, end at han takkede nej til at komme med ambulancen på skadestuen.
Politiet sigter bilisten for ikke at overholde sin vigepligt, oplyser politiet i Silkeborg.