Sådan forestiller projektgruppen sig, at slottet vil komme til at se ud.
Silkeborg Slot bliver genopført
Kenneth HusumDet gamle slot står klar igen til sommer
SILKEBORG I dag er det kun nogle græsbeklædte volde, der viser, hvor der flere århundreder tilbage stod et slot i Silkeborg.
En komité vil nu genopføre Silkeborg Slot på Slotsholmen.
Det bliver dog kun for en kort periode.
Den markante bygning – slottets vartegn – vil blive genrejst i den kommende sommer i form at et specielt tilrettet stillads overtrukket med stof påtrykt udseende af bygningen, som er rekonstrueret ud fra arkæologiske udgravninger, studier i arkiver og bygningshistorik.
Kulturstyrelsen har givet tilladelse til projektet, der bliver støttet økonomisk af flere sponsorer.
Bygningen vil se dagens lys fra midt i juli til og med Regattafesten, som finder sted 15.-19.august.